Bevægelse med nærvær, faglighed og plads til hele dig

Jeg hedder Rikke Gilling og driver Hobro Yoga og Qigong.

Min mission er, at yoga og qigong skal være tilgængeligt for alle – uanset erfaring, styrke og smidighed. Min undervisning er praktisk, jordnær og let at gå til. Det handler ikke om at præstere, men om at skabe bedre kontakt til kroppen og finde mere ro, styrke og bevægelsesfrihed.

Jeg er både uddannet yogalærer og qigonginstruktør og har mange års undervisningserfaring. I min undervisning trækker jeg blandt andet på viden om bevægelse, vejrtrækning og nervesystemet, og jeg videreuddanner mig løbende.

Mine deltagere er både kvinder og mænd – fra unge voksne til mennesker over 80 år – og der er også plads til dig.

Mit ønske er at inspirere dig til en bevægelsespraksis, der både er blid og effektiv, og som støtter dig i at bevare en sund, stærk og levende krop gennem hele livet.

Sund, stærk og i balance – helt nede på jorden.

Kontakt mig

Har du spørgsmål til undervisningen eller brug for hjælp til at finde det rette tilbud? Udfyld formularen nedenfor, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.